Landstingslov nr. 11 af 12. november 2001 om ændring af Landstingslov om fangst og jagt.

(Ændring af bruttoindkomstgrundlaget, jagtbevis til sociale institutioner, licens til fritidsfangst og fritidsjagt, afgift for betalingsjagt samt regler for frakendelse af jagtbevis)

 

§ 1.

I Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt foretages følgende ændringer:

1) § 4, stk. 2, nr. 4, affattes således:
"4) har en bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri på mindst 50% af pågældendes samlede bruttoindkomst. Bruttoindkomst fra fiskeri med fartøjer, der i henhold til fartøjets målerbrev er over 150 BRT eller 210 BT, indgår ikke i opgørelsen af bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri. Honorarer fra borgerligt ombud eller honorarer fra bestyrelsesarbejde i erhvervs-fangerorganisationer/-foreninger indgår hverken i opgørelsen af bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri eller i opgørelsen af den samlede bruttoindkomst. Ved opgørelse af bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri efter denne bestemmelse, indgår bruttoindkomst, der stammer fra arrangering af betalingsjagt eller fra beskæftigelse som guide i forbindelse med betalingsjagt i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om betalingsjagt og -fiskeri."

2. Efter § 4 indsættes:
"§ 4 a. Landsstyret kan dispensere fra bestemmelserne i § 4, stk. 2, nr. 2-4, i forbindelse med udstedelse af et erhvervsjagtbevis til en social institution, der som et led i institutionens social-pædagogiske arbejde anvender fangst og jagt som metode. Ved udstedelse af erhvervsjagtbevis efter dispensation i medfør af denne bestemmelse, kan Landsstyret begrænse eller udelukke adgangen til jagt på bestemte arter.
Stk. 2. Landsstyret udarbejder i samarbejde med den relevante institution retningslinier for hvem, der er ansvarlig for overholdelse af regler udstedt efter § 8, stk. 1, og §§ 12 -13."

3. I § 5 indsættes:
"Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan licens til fritidsfangst og fritidsjagt på kvoterede arter efter ansøgning tildeles personer, som
1) er tilmeldt et folkeregister i Grønland og
2) inden for de seneste 10 år forud for ansøgningstidspunktet har haft folkeregisteradresse i Grønland i en sammenhængende periode på 2 år."

4. § 7, stk. 3 og 4 affattes således:
"Stk. 3. Landsstyret bemyndiges til at opkræve en afgift i forbindelse med udstedelse af de i stk. 1-2 nævnte tilladelser. Størrelsen af afgiften fastsættes af Landstinget ved landstingslov.
Stk. 4. Landsstyret kan udstede nærmere regler om udstedelse, erhvervelse og fortabelse af de i stk. 1-2 nævnte tilladelser."

5. Efter § 17 indsættes:
"§ 17 a. Den der har gjort sig skyldig i forsætlig eller gentagne tilfælde af groft uagtsom overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 17, stk. 1-2, kan frakendes retten til at have eller erhverve jagtbevis, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder den, der under jagt gør sig skyldig i, enten ved forsætligt eller i gentagne tilfælde af grov uagtsomhed, at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor.
Stk. 2. Den, der er frakendt retten til jagtbevis, eller den, hvis jagtbevis er inddraget i medfør af § 6, stk. 1 eller § 7, stk. 4, skal aflevere jagtbeviset til politiet.
Stk. 3. Frakendelse af jagtbevis sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, skal sag om fortsat frakendelse, efter 5 års forløb, på begæring af den, der har fået retten frakendt indbringes for retten af anklagemyndigheden. Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse af retten til jagtbevis, kan spørgsmålet påny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb."

 

§ 2.

Landstingsloven træder i kraft den 1. december 2001.




Grønlands Hjemmestyre, den 12. november 2001




Jonathan Motzfeldt

/

Hans Enoksen

 


Bemærkninger

Betænkning med ændringsforslag